[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.6.4″ _module_preset=”default”][et_pb_row _builder_version=”4.6.4″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.6.4″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.6.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Vi lever i en kultur, hvor der er rigelige muligheder for at pacificere os og holde afstand – og hvor det allerede fra barns ben er en naturlig del at dulme upraktiske følelser. Den engelske betegnelse for sut er ‘pacifier’. Ipad’en kalder jeg pacifier 2.0.
Vi trøstespiser ved tristhed og fordriver tiden på Facebook og Netflix. Vores liv er fyldt med fristelser af tomme og hurtigt forbrændte kalorier og vi slår os til tåls med small talk! Det kan være svært at komme videre og vi har en tendens til at sidde fast i det destruktive, det fikserede.
Men når vi fjerner vores stimulanser, kommer vi i kontakt med det, der gemmer sig under “plasteret”. Vi blotter vores sår og oplever sårbarhed! Det kan være meget overvældende og på mange måder en svær proces at stå alene med.

Jeg forsøgte i mange år at omgå mit inderste ønske om at leve i kærlighed, åbent og ærligt og var bange for at blotte mine naturlige evner og kraft. Jeg brugte bl.a. cannabis, sukker, transfedt, salt og underholdning til at dulme den smerte, der lå i ikke at leve tro overfor min sandhed

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Categories: Livstema

0 Comments

Leave a Reply

Avatar placeholder

Your email address will not be published. Required fields are marked *